
GREEN SQUARE COPENHAGEN – OVER 50 ÅRS PASSION FOR ANTIKVITETER OG DESIGN
✓ På lager (1 tilgængelige)
Par dekorative kommoder udført i fyrretræ i gustaviansk stil med en smuk blågrøn farve og fin patina, hvor den varme træfarve træder frem gennem overfladen og giver møblerne et levende og karakterfuldt udtryk.
De profilerede topplader er forsynet med en fint træskåret tandsnitfrise, der elegant følger møblernes form. De skrå hjørner er udsmykket med udskårne rombeornamenter over kannelerede felter, som understreger kommodernes arkitektoniske karakter.
Fronten er komponeret som en klassisk gustaviansk breakfront med fremhævet midterparti og flankerende sidefelter. De tre skuffer er udformet med markerede fyldinger, der understreger den harmoniske opbygning, mens den nederste skuffe afsluttes af en elegant bølgeformet underkant, som bløder møblernes ellers stramme linjer op.
Beslag og nøgleskilte i messing danner en smuk kontrast til den blågrønne farve og den varme patina.
Kommoderne hviler på tilspidsede ben med kanneleringer.
Sverige, ca. 1840-1860.
Specifikationer
SKU | 106645 |
|---|---|
Origin | Sverige |
Årstal | 1840-1860 |
Mål (cm) | H: 77 | B: 77,5 | D: 46 |
Materiale | Fyrretræ| Malet |
Farve | Blågrøn |
Rapport | Kirstinehøj 27C, 2770 Kastrup |
Stilart | Gustaviansk |
Opbevaringsmøbler