Om Fantika

Fantika er en markedsplads for danske og udenlandske forhandlere af antikviteter, vintage, kunst og design – samlet ét sted. Vores ambition er at være førende inden for online handel med antikviteter fra hele verden.

Antikviteternes ambassadør

Vi ser os selv som ambassadør for antikvitets- og kunsthandlerne: Vi huser deres butikker og varer og sørger for at markedsføre dem på web og sociale medier. Håbet er, at Fantika bliver det første sted kunderne opsøger, når de leder efter antikviteter, vintage, kunst og design online.

Hans J. Wegner CH36 stole

Masser af nye tiltag på vej

Projektet er grundlagt i Danmark i 2026, hvorefter vi langsomt er gået i gang med at udvide sitet, både med hensyn til funktionaliteter, kundegrupper og forhandlere. Udviklingen af en markedsplads som Fantika er en levende proces, og vi arbejder hele tiden på at udvikle nye tiltag, som gør det til en god oplevelse at være kunde hos os.

Ole Wanscher armstol i palisander

Vores mission

Bæredygtighed og kvalitet

Vi tror på det autentiske: Bæredygtige kvalitetsprodukter fra godkendte forhandlere

Mennesker i stedet for maskiner
Vi bruger ikke chatbots som kundeservice og fokuserer på det nære og autentiske i både kunderelationer og produktudvalg
Bæredygtige valg
Vi arbejder for en verden hvor vi kan genbruge mere og nedsætte forbruget af nyproducerede varer
En global markedsplads for lokale
Vi hjælper lokale erhvervsdrivende med at nå ud til kunder i hele verden
Kvalitet og ordentlighed
Alle vore forhandlere er godkendte for at sikre høj kvalitet og en god oplevelse for alle

Menneskene bag

Torben Munksgaard

Torben Munksgaard
Ledelse, web og kommunikation

Torben er uddannet cand.it. og har mange års arbejdserfaring med at lede digitale projekter i en lang række virksomheder. Hos Fantika står han for ledelse samt webudvikling, pr og kommunikation. Han er vokset op omgivet af antikviteter, idet hans far, Frode Munksgaard, er mangeårig vært på bl.a. en lang række antikvitetsprogrammer på DR.

Jesper Kragh Nielsen

Jesper Kragh Nielsen
Salg og markedsføring

Jesper har bl.a. fungeret som sælger på Dagbladet Børsen, Altinget og Økonomisk Ugebrev. Hos Fantika står han for salg af medlemskaber til antikvitetshandlerne samt online markedsføring. Privat er han en ivrig samler og forhandler af antikviteter og lertøj med salg til kunder i hele verden, ligesom han har hjulpet lokale antikvitetshandlere med at øge deres online-salg.